Ny youtube film om den danske Tapriffel

Så er Brett Gibbons igen på banen.
Ret imponerende hvor meget han udgiver pt. taget i betragtning at han er kompagnichef for et forsynings kompagni i den amerikanske hær der pt. er udsendt til Mellemøsten. (Han optog en masse råfilm før han tog afsted og klipper det så sammen i sin fritid)

For nyligt udgav han en film og de tidelige riffelmusketter. Og nu har han så en klar omkring den danske Tapriffel model 1848.

Jeg bliver i øvrigt nævnt et par gange, da jeg hjalp ham med nogle danske kilder, oversættelse af samme og konvertering af gamle danske måleenheder.

Tidelige riffelmusketter

Hvis man har bare lidt interesse i at forstå våbenudviklingen imellem 1800-1865 så er denne youtube film fra Brett gibbons ca. 27 minutter værd.

Jeg har før omtalt den amerikanske “Historikker/Major/youtuber/sortkrudsskytte/producent af papirs patroner” Brett Gibbons.
Han har skrevet flere af mine primære bøger om riffelmusketter og de tilhørende papirs patroner og har en god og nørdet youtube kanal Paper Cartridges.

Han har for et par år siden udgivet en fin film om den danske tapriffel M1848 og har så lige udgivet en om den generelle udvikling af de tideligere riffelmusketer. (ink tapriflen)

Hvis man har bare lidt interesse i at forstå våbenudviklingen imellem 1800-1865 så er den de ca. 27 minutter værd.

Kortfilm om Fiore dei Liberi.

Denne italienske kortfilm fortjener at få en masse opmærksomhed og likes. Filmen handler om Den italienske fægtemester Fiore dei Liberi som stod bag en af de store skoler som HEMA miljøet i dag studere.

Den er utroligt flot optaget, materiale kulturen er fantastisk og nok er jeg alt andet end ekspert i Fiore’s kampsystemer, men det virker ganske overbevisende for mig.

Når man ser en kortfilm som denne, lavet for små midler, så kan man ikke lade være med at ryste på hovedet over at store Hollywood produktioner som Ridley Scott’s “The last Duel” ikke kan finde ud af at give os den samme flotte visuelle stil, flotte materiel kultur og samme kvalitet i våbenbrug.

Hvorfor er “Hollywood” så besat af mudder og dæmpede farver, når middelalderen var alt andet end dette. Og kigger vi på TVserier om vikingetiden, er ikke bedre.

Når, det var dagens rant. Her er link direkte til filmen. Den er på italiensk, så det er en god ide at slå undertekster til.

Husk at like den… folkene bag har planer om at lave mere, så jo flere views og likes jo bedre, hvis de skal søge penge eller overbevise nogen om at støtte en større produktion.